Erikaz speciale blog

Så er specialet færdigt :-D

2004-11-29T23:42:00.000+01:00

Hej Allesammen,

Så lykkedes det alligevel ;-) Specialet er færdigt! Jeg sidder her med de nytrykte eksemplarer og kan dårligt tro, at det er sandt. Jeg tør ikke åbne dem i angst for at spotte en fejl... nu er de bare, som de er!!!

Imorgen, tirsdag d. 30 november bliver de afleveret... og om alt går vel kan jeg kalde mig selv cand. pæd.soc i løbet af et par måneder :-D Det er så stort!!!

Venlig hilsen Erika

Kommunikationens konditioner - asynkron, skriftlig kommunikation tillid

2004-10-25T17:48:00.000+02:00

5.2.3 Kommunikationens konditioner - asynkron, skriftlig kommunikation og tillid

Den asynkrone kommunikation i Discussion Board er karakteriseret ved at være skriftlig, blivende og tilgængelig for alle forummets medlemmer. Dette gør, at ethvert indlæg i forummet er synligt.

"Da al kommunikation, ja enhver synlig adfærd, siger noget om den, der handler, er kommunikation - ja allerede bare selve det at noget bliver synligt - en risikofyldt foreteelse, som har brug for sikring."(Niklas Luhmann, 1999, side 82)

At starte en ny tråd i Discussion Board, og dermed et nyt interaktionssystem er dermed at forstå som en risikofyldt forud-ydelse, ligesom det i princippet også er en risikofyldt forud-ydelse at tage ordet i en undervisningssituation i klasserummet. Alligevel adskiller de to typer kommunikation sig fra hinanden på flere punkter.

* Kommunikation, en forpligtende del af kommunikationsdeltagernes selvfremstilling. Meddelelsesformen i Discussion Board er skriftlig og dermed blivende i forhold til meddelelsesformen, der er mundtlig og dermed flygtig i klasserumsundervisning. I kraft af den skriftlige kommunikations blivende karakter kan den opleves mere forpligtende som en del af kommunikationsdeltagerens selvfremstilling. Kommunikationsdeltagerne må derfor i højere grad tåle at risikere senere at blive konfronteret med tidligere indlæg samt eventuelle uoverensstemmelser mellem forskellige indlæg.

* Kommunikationens mulighed for at tilpasse sig i kommunikationsprocessen. Den skriftlige kommunikation kan ikke på samme måde og med samme lethed som den mundtlige kommunikation tilpasse sig undervejs i kommunikationsprocessen. I den skriftlige asynkrone kommunikation formuleres meddelelsen færdig, hvorefter der trykkes på "send" og først herefter bliver den synlig for resten af kommunikationsdeltagerne, der kan kommentere den eller lade være. I klasserumsundervisningen kan den kommunikationsdeltager, der tager ordet, imens vedkommende taler i nogen grad justere meddelelsen efter reaktionen hos tilhørerne.

* Kommunikationen, en risikofyldt forud-ydelse. Når eleven tager ordet i klasserumsundervisning, nikker underviseren måske en anelse, og bekræfter dermed den studerende i meddelelsens relevans, og honorerer derfor elevens tillid. Eller underviseren ser uforstående ud og afviser dermed den tillid, der blev vist i den risikofyldte forud-ydelse, og eleven står i det tilfælde tilbage med situationens fulde kompleksitet. Uanset, hvorledes den risikofyldte forud-ydelse bliver modtaget, vil responsen kunne aflæses af den kommunikationsdeltager, der tog ordet, hvilket ikke er tilfældet for den skriftlige kommunikation i Discussion Board. Når en kommunikationsdeltager starter en ny tråd i Discussion Board må vedkommende vente på eventuelle svar i tråden for deraf at kunne aflæse en del af reaktionen på kommunikationen. Man kan dog også anskue det omvendt: Kommunikationen i klasserummet kan betragtes som værende mere risikofyldt end kommunikationen i elearningssystemet af flere årsager. For det første er kommunikationsdeltagerne i klasserummet under tidspres, der kan ikke tænkes uendeligt, interaktionenssystemet er i ansigt-til-ansigt situationer af tvingende karakter. For det andet kan kommunikationsdeltagerne i klasserummet ikke undvige den umiddelbare respons. Hvis alle de tilstedeværende bryder ud i høj latter umiddelbart efter ens indlæg i debatten, kan man ikke (som i elearningssystemet) logge af, trække sig tilbage og slikke sine sår til man er parat til at deltage i kommunikationen igen.

* Kommunikationsdeltagerne, hvem er de? Kommunikationen er i begge tilfælde tilgængelig for samtlige tilstedeværende. Det vil sige alle medlemmer af forummet kan læse indlægget og alle tilstedeværende i klassen kan høre, hvad man siger. Men forskellen er, at det nemt ses, hvem de tilstedeværende i klassen er, mens det kan være svært at gennemskue præcist hvem, der har adgang til et givent forum. Og en ting er, hvem der har adgang til forummet, en anden er, hvem der reelt benytter sig af det? Det kan være umuligt at gennemskue om det indlæg, man har skrevet står ubesvaret fordi ingen har læst det, eller fordi det er læst, men fundet for tåbeligt til at kommentere, eller fordi det er læst, men de andre ved for lidt om emnet til at turde kommentere på det etc.

Alt i alt kan man sige, at den personlige tillid har andre vilkår i elearningssystemet, end i klasserumsundervisning og at disse vilkår på samme tid virker både hæmmende på befriende på kommunikationen.

Manglende personlig tillid kan virke hæmmende på dannelsen af interaktionssystemer. Idet tillidsrelationer måske sjældnere indgåes i kommunikationen i elearningssystemet forbliver kommunikationen på et mere overfladisk plan, hvor indsatsen ved den risikofyldte forudydelse ikke er for høj.

På den anden side kan man også argumentere for, at kommunikationen i elearningssystemet netop er befriende fri for tillidsrelationer, og disses immanente begrænsninger af, hvad der kan tematiseres indenfor tillidrelationens rammer.

5.2.3.1 Påvirkning af kommunikationens konditioner mht. tillid

Konditionerne for kommunikationen i elearningssystemet er ikke statiske, og der findes måder at reducere den risiko den enkelte føler ved at skrive et indlæg. Reduktion af risiko er dog ikke et mål i sig selv, og reduktion af risiko som reduktion af kompleksitet sker altid på bekostning af frihed. Nedenstående øvelser er altså ikke omkostningsfrie i den forstand, at man kan se dem entydige tiltag, der udelukkende påvirker kommunikationen i en retning.

Man kan påvirke de studerende oplevelse af tillid ved at underviseren viser sin tilstedeværelse ved hyppige indlæg og svar, der honorerer tilliden. I praksis sker dette ved at underviseren bekræfter den studerende i relevansen af indlægget, og dermed tilsidesætter sine egne interesser, der kunne være i form af eksempelvis andre tematiseringer, der i underviserens øjne kunne være mere gunstige. På CVU Sønderjylland har man aftalt, at blandt underviserne, at disse skal "rømme sig" virtuelt, hvilket vil sige, at de skal demonstrere deres tilstedeværelse for de studerende. Alle studerende får derfor en eller anden form for respons fra underviseren på indlæg i løbet af 48 timer. Dette har en dobbelt virkning: Det kan virke fordrende på kommunikationen, i den forstand, at den indgåede tillidsrelation åbner op for yderligere og uddybende kommunikation om emnet, men det kan modsat virke begrænsende, idet kommunikationssystemet lukker sig omkring den aktuelle tematisering og derfor afskærer sig fra andre tematiseringer.

I CVU Sønderjyllands tilfælde kan man ligeledes betragte seminarerne på uddannelsesinstitutionen som en mekanisme, der mindsker de studerendes usikkerhedsoplevelse i forbindelse med hvem de kommunikerer med i elearningssystemet. På seminarerne får de studerende lejlighed til at møde hinanden, hvilket mindsker følelsen af usikkerhed over, hvem man kommunikerer med. Dermed påvirkes den risiko, man løber ved kommunikation i positiv eller negativ retning alt efter, hvordan man har det med dem, man har mødt. Uanset karakteren af den studerendes oplevelse på seminaret vil denne oplevelse blive en del af den studerendes forventningsstruktur og derfor få betydning for den efterfølgende kommunikation i elearningssystemet.

I selve opsætningen af elearningssystemet kan kommunikationsdeltagernes oplevelse af risiko ligeledes påvirkes. Eksempelvis vil et let overskueligt interface forekomme mindre risikofuldt at kommunikere i, end et uoverskueligt interface, hvor kommunikationsdeltagerne kan være usikre på, om de gentager pointer, der før har været kommunikeret og diskuteret, uden at de har opdaget det.

Der findes ligeledes funktioner i det enkelte elearningssystem, der kan mindske oplevelsen af risiko. Eksempelvis kan en historik-funktion gøre, at kommunikationsdeltagerne kan se hvem, der har åbnet et givet indlæg. En sådan funktion gør, at kommunikationsdeltagerne kan se, hvorvidt indlægget er læst, men ikke besvaret, eller det ikke er besvaret, simpelthen fordi det ikke er læst. På Black Board i CVU Sønderjyllands system har underviserne adgang til en historik-funktion, men ikke de studerende.

Luhmanns tillidsbegreb

2004-10-25T17:35:00.000+02:00

Hej igen,

Det er ikke første gang, jeg analyserer kommunikationssystemer på nettet... heller ikke i en Luhmann optik. Jeg har dog aldrig før brugt Luhmanns tillidsbegreb i analysen :-)

Det har dog vist sig, at være både spændende og frugtbart... her først lidt om begrebet (I kan jo betragte det som en risikofyldt forud-ydelse ;-)) :

Tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet

Tillid er ifølge Luhmann en nødvendig kompleksitetsreducerende mekanisme, som anvendes hele tiden og i utallige situationer. Det er den enkeltes tiltro til egne forventninger i det sociale liv.

"Uden tillid kunne det (mennesket EB) imidlertid ikke forlade sin seng om morgenen. Ubestemt angst og lammende rædsel ville overmande det. Det kunne ikke engang formulere en bestemt mistillid som grundlag for defensive forholdsregler; det ville nemlig forudsætte, at det i andre henseender havde tillid. Alt ville være muligt. En sådan uformidlet konfrontation med verdens yderste kompleksitet kan intet menneske holde ud."(Luhmann, 1999, side 31)

Tillid dannes dermed på baggrund af en illusion. Det psykiske system ved ikke nok om en given situation til med sikkerhed at kunne handle hensigtsmæssigt, idet omverdenens kompleksitetsniveau er højere end systemets, derfor "overdriver", eller måske mere præcist fortolker, systemet den information, det besidder, således at omverdenens kompleksitet reduceres tilstrækkeligt til at systemet kan orientere sig efter det, og derved grundlægge sin horisont af handlingsmuligheder.

Luhmann skelner mellem personlig tillid og systemtillid. I det følgende behandles kun den personlige tillid, da det er denne, der forekommer relevant i forbindelse med analysen. Systemtilliden er mere overordnet, og forudsættes i analysen som generelt tilstedeværende i forhold til uddannelsessystemet som funktionelt uddiffentieret subsystem og herunder også elearningssystemet som en organisation i organisationen CVU Sønderjylland.

Den personlige tillid er specifik mellem de involverede parter. Den bygger på to betingelser. For det første tilstedeværelsen af en risiko, som følge af den anden persons frihed. For det andet en reel mulighed for skuffelse. Der skal være en potentiel mulighed for, at tilliden ikke imødekommes, og derfor skuffes, samt den anden part skal have en vis interesse i at skuffe den første parts tillidsfulde forventning. Dannelsen af den personlige tillid er derfor en gensidig proces mellem to parter.

Dannelsen af en personlig tillidsrelation løser til dels problemet om dobbeltkontingens i det den sandsynliggør noget kommunikation fremfor andet, og dermed tilbyder reduktion af den sociale kompleksitet. En personlig tillidsrelation kommer i stand som følger:

1. A kommer med en "risikofyldt forud-ydelse" til B

2. B honorerer A´s tillid ved at handle i forhold til A´s forventning, og dermed sætte sine yderligere handlepotentialer i bero(Luhmann, 1999, side 86-87)

En afgørende faktor for hvorvidt tillid opnåes mellem A og B er A´s selvfremstilling. A må i nogen grad kunne indregne B´s forventninger i sin egen adfærd. A må kunne præstere en selvfremstilling, der meningsfyldt bygger på sin egen historie og sidst må A gennem sin selvfremstilling være i stand til at signalere, at han har interesse i at blive vist B´s tillid. Alle handlinger og al kommunikation bærer i sig selvfremstilling. A kan derfor ikke komme med en risikofyldt forud-ydelse uden at denne samtidigt viser en del af As selvfremstilling.

"Overhovedet det at træde frem forudsætter derfor allerede et mindstemål af tillid, nemlig tillid til ikke at blive fejlfortolket, men i det store og hele at blive opfattet sådan, som man selv ønsker sig."(Luhmann, 1999, side 82-83)

Dannelsen af den personlige tillidsrelation udvider og formindsker på samme tid det samlede handlingspotentiale. Tillidsrelationen udvider horisonten af potentielle handlingsmuligheder, idet den muliggør yderligere kommunikation og handlinger, der bygger på relationen og derfor ikke var mulige før indgåelsen af relationen. Men tillidsrelationen indskrænker på samme tid horisonten af potentielle handlingsmuligheder, idet disse er begrænset af hvilke handlinger, der er acceptable indenfor rammerne af tillidsrelationen. Den personlige tillid er derfor en betingelse for kommunikationen i elearningssystemet, der i sig bærer både en udvidelse og en begrænsning af det potentielle.

Håber det giver mening?

VH. Erika

Speciale-blog - måske ikke så nemt som først antaget...

2004-10-22T15:00:00.000+02:00

Hej,

Så er endnu en uge i specialeperioden fløjet afsted....
Specialet begynder at tage form, men bloggen har ligget stille noget tid. Det er sværere, end jeg havde forestillet mig at formidle det, jeg arbejder med, ud på bloggen. Det hele hænger jo sammen, og jeg arbejder lidt hist og lidt pist forskellige steder i specialet... Jeg håber dog snart, det meste af indholdet er på plads, så jeg kan bruge den sidste måned på at finpudse, rette til, skrive konklusion, perspektivering og resumé...

Jeg skal til vejledning på torsdag... så må vi se, hvorvidt det stadigt er realistisk at aflevere 1. december, men det tror jeg da, at det er :-)

God weekend, hvis nogen kigger med ;-)

VH. Erika

Sidste dag med teoriafsnittet...

2004-10-01T08:31:00.000+02:00

Idag arbejder jeg for sidste dag (i denne omgang) med teoriafsnittet. Jeg kan efterhånden kendes på mine øjne, der har form som tykke, tykke bøger... Jeg må videre, og starter derfor for alvor på mandag med behandlingen af empirien - jeg glæder mig faktisk lidt...

Læste iøvrigt i "Minerva" om fordelene ved at have en speciale-blog. Interesserede kan læse artiklen her

VH. Erika Brandt

Undervisning og læring

2004-09-28T13:44:00.000+02:00

4.5 Undervisning og læring

Forholdet mellem undervisning og læring er en del af et klassisk pædagogisk paradoks: Hvordan motiverer man en indre process (læring) ved hjælp af en ydre aktivitet (undervisning)? Dette kan betegnes som et delspørgsmål af det mere overordnede klassiske pædagogiske dilemma: Hvordan kan man opdrage nogen (ydre aktivitet) til at kunne klare sig selv (indre process)?

Med andre ord, der er en grænse mellem undervisning og læring, idet at man kan vise nogen, hvordan noget gøres, men ikke vise dem, hvordan det læres. Ligesom man som underviser ikke kan sikre at der finder en læring sted eller tvinge en læring frem. Dette skyldes at selve læringen er en indre, selvdannende process.

Forskellige teoridannelser håndterer dette pædagogiske paradoks på forskellig vis. Nogle omgår problemet ved netop ikke at håndtere det. De fokuserer for eksempel ensidigt på undervisning, som de opfatter som en nærmest mekanisk overførsel af viden fra underviseren til den lærende. Andre fokuserer ensidigt på læringen, herfra kendes slagord som eksempelvis "ansvar for egen læring", hvor underviserens rolle er en vejledende funktion for de kompetente lærende. Begge tilgange præsenteres og reintroduceres igen og igen på forskellig vis gennem skiftende paroler, overskrifter og slagord og af forskellige interessenter med forskelligartede intentioner i den aktuelle pædagogiske debat. Men problemet er, at hvis paradokset på denne måde undgåes eller ignoreres stagnerer den pædagogiske debat i en evindelig diskussionen om, hvorvidt vægten bør lægges på undervisning eller læring.

Luhmann tilbyder dog en teoretisk overvindelse af paradokset, hvor forskellen mellem undervisning og læring opretholdes, som to forskellige aktiviteter, der er strukturelt koblede til hinanden.

I det følgende bruges denne definition af begrebet undervisning: "Undervisning er den særlige form for kommunikation, hvis intention er at forandre individer i overenstemmelse med forud fastsatte mål."(Qvortrup, 2004, side 121)

Hertil kommer følgende definition af begrebet læring: "...læring (kan defineres EB) som den proces, i hvilken et system, psykisk eller organisatorisk, stimuleret af ydre påvirkning eller evt. blot i kraft af indre dynamikker, ud fra egne forudsætninger og med henblik på at opretholde sig selv ændrer dets egen funktionsmåde på en sådan måde, at det reagerer anderledes end før på en ydre påvirkning og samtidig kan sammenligne dets tidligere og nuværende reaktionsmåde" (Qvortrup, 2004, side 122)

Undervisning og læring er altså to forskellige operationer, der ikke altid foregår i samme systemtype. Dvs. undervisning er kommunikation og hører som sådan til i det sociale system. Læring er en anden type operation og kan foregå både i det psykiske og i det sociale system. Uddannelse er den strukturelle kobling mellem netop disse to operationer. Det psykiske system og det sociale system er ligeværdige systemtyper, der er afhængige i den forstand, at de er hinandens forudsætning uden, at der er tale om lineær kausal interferens. Undervisning medfører derfor ikke læring og læring forudsætter ligeledes ikke undervisning. Hermed kan undervisningsbegrebet siges at være paradoksalt, idet undervisning netop vil det, som det pr. definition ikke kan.

Da elearningssystemer er sociale systemer, der består af opretholder sig selv gennem kommunikation, og da denne kommunikation er tilrettelagt, som et delsystem i uddannelsessystemet, udfra en intention om at fordre læring blandt de studerende må et elearningssystem i denne kontekst forståes som et system til undervisning.

Et spørgsmål til overvejelse...

2004-09-21T11:43:00.000+02:00

"Hvad er et elearningssystem først og fremmest? -et system til læring? -eller et system til undervisning?"

Kom gerne med et bud....

Venlig hilsen
Erika Brandt

Undersøgelsesdesignet på plads...

2004-09-21T11:32:00.000+02:00

Ok... ovenstående er måske lige rigeligt selvsikkert formuleret. Men sagen er den, at jeg har fået "go" fra min vejleder til at forsætte min udforskende færd ind i e-learningssystemet efter følgende 3-delte plan:

1. En analyse af brugerfladen
2. En analyse af kommunikationen
3. En analyse af muligheden for læring blandt de studerende baseret på ovenstående

Det teoretiske grundlag bliver Luhmanns teori om sociale systemer suppleret med hans teori om tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet.

Jeg vil løbende poste mere udførligt vedrørende de tre analysepunkter...

Venlig hilsen
Erika Brandt

Øv, øv, øv, øv...

2004-09-11T13:18:00.000+02:00

Jeg har fået afslag fra DPU vedrørende nedenstående...

Her er min ansøgning:
"Til Institutbestyrelsen ved institut for pædagogisk sociologi

Jeg er af min hovedvejleder Niels Rosendal Jensen blevet oplyst om, at der er mulighed for at søge Institutbestyrelsen om midler til deltagelse i konference af relevans for mit speciale.

Jeg skriver pt. speciale på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi om E-learning i en Luhmann-baseret systemteoretisk optik. I den forbindelse vil jeg meget gerne deltage i nedenstående konference - udbudt af CVU Fyn.

http://www.cvufyn.dk/evu/Aktuelt_evu/luhmann_pd_folder.pdf

Temaet for konferencen "Kompleksitet og kommunikation - i uddifferentierede subsystemer" er af stor relevans for mit speciale, hvor jeg netop analyserer kommunikationen i et E-learningssystem udfra Luhmanns teori om sociale systemer. Jeg vurderer konferencen som absolut lødig, idet talerne hører til eliten blandt Luhmann fortolkere i Danmark - og de er for de flestes vedkommende direkte repræsenteret i mit speciale, hvor jeg bruger dere værker.

Jeg er dog ikke umiddelbart selv i stand til at betale de 3.950 kr som konferencen koster, hvorfor jeg ansøger om at få hele eller en del af beløbet dækket.

Ønsker I en mere udførlig eller formel ansøgning fremsender jeg naturligvis gerne en sådan, ligesom jeg også gerne står til rådighed med suplerende oplysninger.

Venlig hilsen
Erika Zimmer Brandt Larsen, stud.pæd.soc"

Efter at have indsendt ansøgningen fik jeg svar, at min ansøgning ville blive behandlet på næste møde, men at der aldrig før var blevet bevilget midler til studerendes deltagelse i konferencer, så der ville blive tale om en principiel afgørelse.

Idag fik jeg så igen svar, at sagen var blevet behandlet, og at man desværre ikke havde midler til det, men at jeg opfordres til at tage det op i de studerendes organer (Ja, det skrev de sg ;-) *lol*), der så kunne opfordre uddannelsesforvaltningen til at oprette en pulje til den slags...

Øv, øv, øv... jeg skriver selvfølgelig til De studerendes råd, men for mit vedkommende er løbet kørt. Tilmeldingsfristen til ovennævnte konference er overskredet og, jeg afslutter snart min uddannelse....

Men endnu engang øv, øv, øv... jeg ville gerne have været i Odense til et teoretisk input!

VH. Erika

Foreløbig litteraturliste

2004-09-10T10:54:00.000+02:00

Her ses den foreløbige litteraturliste i tilfældig orden:

Sociale systemer, N. Luhmann
Massemediernes realitet, N. Luhmann
Tillid - en mekanisme til reduktion af social kompleksitet, N. Luhmann
Iagttagelse og paradoks, N. Luhmann
Erkendelse som konstruktion, N. Luhmann in M. Hermansen (red.)
Perspektiv, magt og styring - Luhmann og Foucault til diskussion, C. Borch og L. Larsen (red.)
Pædagogisk sociologi, I. Bryderup (red.)
IT og læringsperspektiver, H. Mathiesen (red.)
Det paradoksale samfund, N. Mortensen
Det hyperkomplekse samfund, L. Qvortrup
Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og dannelse, L. Qvortrup
Luhmann anvendt, J. Rasmussen (red.)
Socialisering og læring, J. Rasmussen
Undervisning i det refleksivt moderne, J. Rasmussen
Konstruktivistiske bidrag, J. Rasmussen (udkommer snart)
Humanistisk IT-forskning, L. Qvortrup
Læring, samtale, organisation - Luhmann og skolen, Cederstrøm, Qvortrup og Rasmussen (red.)
Hvorfra min verden går - et Luhmann-inspireret bidrag til didaktikken, T. B. Keiding
Nyhedsgrupper set som selvorganiserende interaktionssystemer, J. Tække og B. Holmqvist
Sociografiske iagttagelser af nyhedsgrupper, J. Tække
Usenet newsgroups as mediated communication systems, J. Tække
Den skinbarlige virkelighed, I. Andersen
Viden om læring, E. Laursen (red.)
Porteføljer, T. B. Keiding

Undersøgelsen begynder at tage form...

2004-09-10T10:28:00.000+02:00

Så gik endnu en uge af specialeperioden... og undersøgelsen begynder så småt at tage form...

Jeg har nu haft adgang til empirien siden 1. september, og der er heldigvis rigeligt at tage fat i.

Jeg er ved at have udviklet et undersøgelsesdesign, som jeg mener kan holde vand videnskabsteoretisk, samt selvfølgelig danne grundlaget for en spændende undersøgelse. Jeg skal tale med min vejleder om det i næste uge, og for så vidt at det duer, regner jeg med at lægge det herud på bloggen umiddelbart efter.

Derefter står det enhver fri at spørge ind, kommentere og påpege eventuelle styrker og svagheder ved undersøgelsesdesignet... :-) Jeg responderer på alle indlæg efter bedste evne.

Venlig hilsen
Erika

Foreløbig problemformulering..

2004-09-03T11:05:00.000+02:00

Her kan du læse min foreløbige problemformulering. Denne kan ændre sig en smule undervejs i forløbet, men skulle gerne alligevel kunne give at indtryk af, hvad det er jeg ønsker at undersøge:

"Denne afhandlings intention er gennem en Luhmann-baseret systemteoretisk analyse at undersøge kommunikationen og dennes betingelser i diskussionsfora i et elearningssystem, hvilket leder til følgende spørgsmål:

Hvilke konditioner for asynkron kommunikation findes i elearningssystemet (forstået som et kommunikationssystem på internettet)?

Hvilke konditioner for asynkron kommunikation findes qua brugerfladen og funktionerne i netop dette system?

Hvordan fungerer og opretholder denne type kommunikationen sig selv under disse konditioner?

Hvorledes influerer den asynkrone kommunikationen i netop dette elearningssystem på muligheden for læring blandt de studerende?"

Du er meget velkommen til at spørge ind til eller kommentere alle indlæg på denne side...

VH. Erika Brandt

Så er Bloggen oprettet...

2004-09-01T14:16:00.000+02:00

Så er Bloggen oprettet... velkommen :-)

Her vil du undervejs i udarbejdelsen af mit speciale kunne følge lidt med i arbejdet...

Som skrevet ovenfor er udgangspunktet en Luhmann-baseret systemteoretisk analyse af et konkret elearningssystem.

Jeg vender snarest tilbage med lidt mere om, hvor jeg er lige nu...

Kommentarer, spørgsmål, ris, ros o. lign er meget velkommen.

Venlig Hilsen
Erika Brandt